Forside    Program for alle ugerne

Black Foot

Uge 28

Ideen i den Økologiske sommerlejr “Gro Lejren” er at prøve at leve meget tættere på moder jord og mere i harmoni og forbindelse med jorden end det ellers er muligt for almindelige mennesker her i den vestlige verden. At være med i naturens kredsløb. Til det er det godt at have nogle rollemodeller, og Prærieindianere fra Nordamerika kan være sådanne rollemodeller.

Vi kan lære rigtig meget af de folk der levede frit på de Nordamerikanske græssletter. Vi kender dem under navne som f.eks. Black Foot, Cheyenne, Comanche, Crow, Kiowa, Sioux eller Lakota, Apache, Cree, Shoshone. Forskellige folkeslag der alle fulgte Bisonen i dens vandring på den Nordamerikanske højslette. Andre var mere fastboende og agerdyrkere, men fulgte også Bisonen bare i lidt mindre grad: f.eks. Iowa, Mandan, Omaha, Osage, Otoe, Pawnee og Wichita.

For ca. 20 år siden begyndte Blackfoot indianeren Pablo Russell jævnligt at komme til Europa. Han havde en vision om at fortælle om en anden vej - ”Bisonens vej” - hvor man er mere i forbindelse med moder jord og naturen omkring sig, den spirituelle verden og ikke mindst sig selv, og der dannede sig hurtigt en gruppe omkring ham som hjalp med at arrangere foredrag og workshop og som gik i lære hos ham. To af dem er Agnete og Michael Jensen som også har været aktive deltagere ved Pablos Soldans i Canada gennem mange år. De er igangsættere på uge 28.

Pablo har lært os nogle af de traditioner og forskellige healings ceremonier, som han og hans folk selv bruger. Det er nogle af disse traditioner og ceremonier, som du har mulighed for at lære at kende og deltage i.

Eksempler på Blackfoot ceremonier og workshop:

  • Blackfoot sang og tromme

  • Røgelsesceremoni (Morgen og aften bøn) – ”smudge”

  • Blackfoot Fortællinger ved bålet

  • Pibe ceremoni

  • Medicinhjul workshop (Baseret på bogen ”Path of the Buffalo Medicine Wheel” af Pablo Russell)

  • Samle urter og spiselige planter i naturen så planten beholder sin helende kraft.

 

Læs mere om Pablo Russell og Path of the Buffalo Soldansen på www.pablorussell.com


Gro Lejr workshop:
Michael er også en del af Gro Lejrens faste gruppe og har været med til at definere det overordnede koncept og han har en stor viden om spiselige planter og blomster og de naturlige næringsstoffer du finder her ganske gratis, så det vil du også kunne lære af.

Der vil også være morgen Yoga med instruktion af Agnete og Michael i ”de 5 tibetanere” og ”Solhilsen”.

Af hensyn til ceremonierne er ugen alkoholfri.

Tidspunkt: fra lørdag den 8. juli Kl. 12:00 til lørdag den 15. juli kl. 12:00.

Kontakt og undervisere: Agnete og Michael Jensen Phone +45 27642724, 4castdk@gmail.com